Den magiske bønne blev højere og vildere end jeg nogensinde havde forestillet mig det. Det er lige før den er lige så høj som mig selv nu, og jeg ved at den engang vil vokse mig over hovedet. Det har været et super godt venskab lige fra begyndelsen og det bliver hårdt, at skulle efterlade den her i Wehrda, selvom jeg ved, at det er for det bedste!
Her er vi sammen ude i haven. Jeg plantede ham i går aftes sammen med Nate og Sidsel, så nu står han rank og flot ved siden af solsorte-busken udenfor indgangen til nr. 13.
Her er lige et par stemningsbilleder fra efter planteseancen. Jeg håber at havemanden vil lade ham blive stående, thi han gør sig nu så godt derude i bedet blandt grønne venner.
Tschüss og farvel fra den magiske bønne!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar