Mikkel og Heidi på eventyr

Uanset hvor i Marburg, man befinder sig, kan man se et gammelt vagttårn stikke op i landskabet oven for dalen. Det er "Kaiser-Wilhelm-Turm", som er 36 m højt (Rundetårn er 34,8 m).I går blev dette tårn besøgt af Mikkel og Heidi, som var helt oppe i toppen, hvorfra man kan se ud over hele Marburg.





Fra toppen af tårnet har man god udsigt over hele Marburg. Her kan man f.eks. se biblioteket, Mensa og den del af universitetet, hvor vi har vores litterære fag.


I dag har Mikkel og jeg været på geocaching. Det er en slags skattejagt, hvor andre har gemt en skat og har lagt GPS-koordinaterne på en hjemmeside, så alle kan finde den. Det kunne vi bare ikke. ;) Vi fik dog en dejlig gåtur i skoven ud af det. Jeg tror også, at jeg har fundet en ny løberute. Det er jo dejligt at løbe lidt i skygge i det her vejr. :) På det termometer, der står ved sparekassen længere nede af vejen kunne jeg i går allerede kl. 9 læse 23 grader (!), da jeg løb forbi.

Besøg hjemmefra

I torsdags kom min familie til Marburg efter en meget lang og varm tur i Corollaen. Den er vist ikke egnet til så lange ture. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at se dem og vise dem Marburg! Det er lidt nemmere at fortælle om det hele, når de kender det.Jeg flyttede ind på Marburger Hof sammen med dem, og det var rigtig lækkert at kunne spise alle måltider sammen med dem og være sammen med dem hele tiden.
Nu er de taget hjem igen, men det var rigtig dejligt at have besøg af dem alle sammen. :) 
Fordi min far nægter at gå den samme vej to gange, fik jeg endda også set en masse af Marburg, som jeg ikke tidligere har set.

Forårsbrev og påskeæg

Sikke dejligt at holde påske i Marburg. Jeg har både fået forårsbrev fra min farmor og et påskeæg fra mormor og morfar.
Tusinde tak for det. :)

Ude på noget

Efter en uges tid med skyer på himlen, har hedebølgen endnu engang indfundet sig i bjerglandskabet. Luften er 26 grader, havet er aaaalt for langt væk og busserne er i gennemsnit 40 grader varme.
Vi er kommet i gang med undervisningen nu. Om mandagen følger jeg et Intensivseminar i Hoffmann og romantikken, hvilket naturligvis er intensivt, men også meget spændende. Fx er min underviser, Professor Dr. Jutta Osinski et meget spændende menneske, som virkelig ikke bryder sig om, at man drikker af en flaske. Derudover er hun super nærsynet og dødhamrende ligeglad med Thomas Mann - hvilket huer mig ganske godt.
Om torsdagen følger vi alle et fag, der hedder Einführung in die Dialektologie og i den forbindelse er det blevet os bekendt, at Marburg er forskningscentrum indenfor dialektologien. Aha! og ja og uha! Det har noget at gøre med, at der sad en tysker i slutningen af 1800-tallet og tegnede sprogkort over dialekterne i Tyskland. I vores undervisningslokale er der en buste af manden og i kælderen findes alle de originale kort.

Men! Nu laver vi jo faktisk også en hel del andet end at studere. Heidi og jeg har fx besluttet at tirsdag aften er Kneipe-aften og indtil videre har det vist sig at være den allerbedste beslutning, vi overhovedet har taget hernede. Øllene er billige og gode, kromutter er ganz lustig og vi har simpelthen fået så mange venner. I flæng kan man nævne King Louis, Doktoren, Manden der styrer al togtrafikken til og fra Frankfurt Hauptbahnhof og manden uden navn, som dog var meget gavmild. Og ud over alle disse dejlige gamle mænd har vi ligeledes haft selskab af kriminalpolitiet, dameklubben, slagteren, hunden og den krumme mand med verdens største underbid.

Somme tider sker det, at vi ikke er fulde. Som fx i går aftes hvor vi tændte op i grillen for første gang. Heidi havde været i byen efter kul og tændvæske, hvilket virkede lige efter planen.

Efter to forsøg med forskellige mængder tændvæske fik vi gang i skidtet!
Oppe på grillbakken er der ligeledes en bålplads, som jeg håber og tror vi får stor glæde af i løbet af foråret og sommeren. Heidi er jo spejder på meget højt plan, så der er god bål-garanti, om man vil.

Her er Sidsel og jeg med Bratwurst på grill. De smagte dejligt af svin og krydderier og der var kartoffelsalat som tilbehør. Hvabehar!

Kletterwald

I går vandrede vi til ”Kletterwald” og klatrede lidt rundt i nogle træer. :)

Turen derud var pludselig længere end først antaget. Vi havde egentlig regnet med, at bussen holdt lidt tættere på selve ”Kletterwald”. Det var dog ikke tilfældet, og vi var derfor på en lidt længere gåtur, inden vi endelig nåede målet. :)

Da vi endelig kom ankom, var banerne liiidt højt oppe i træerne. Vi prøvede derfor ikke alle banerne, men vi besteg dog ”Zugspitze” (Tysklands højeste bjerg). Da vi kom ned med gele i benene, var vi nu alligevel lidt stolte af os selv.

Her er vi klar til at klatre. :)

I baggrunden kan man se "Zugspitze". Det ser måske ikke ud af meget, men når man står deroppe, er der altså langt ned. :)

Bentes nærsynethed

Bente mens vi sidder og spiser: "Jeg er så nærsynet, at jeg ikke engang kan se blandene på det træ derovre".

Bente og verdens største tandbørste

Når man tuller rundt i Marburg, finder man pludselig en masse spændende ting.
F.eks. stødte Bente og jeg tilfældigvis ind i verdens største tandbørste. Bombom.

Royal barnedåb

I dag (torsdag) var den dag endelig kommet, som Heidi og jeg i længsel havde ventet på. Inden vi kunne hengive os fuldt ud til den royale barnedåb, skulle vi lige på universitet. Heidi og jeg har torsdag to fag. Vi startede ud med et fag om forfatteren Thomas Mann. Efter en længere pause fulgte et fag om tyske dialekter, som vi alle tre følger.
Efter endt undervisning skyndte vi os til bussen, så vi kunne nå hjem tids nok til at følge selve dåbshandlingen live. Med os havde vi de kager, som vi havde købt for at forsøde dagen lidt:)

Trods lidt vanskeligheder i starten fik vi, med hjælp fra Lars, skype til at virke, sådan at vi kunne se dåben via min mors computer. Det virkede ganske udmærket.

Spændingen var stor og til dels også overraskelsen, da navene blev afsløret. Vi havde tippet på klassiske navne som Valdemar og Dagmar.

Alt i alt endnu en herlig kongelig begivenhed.

Her ses vores lille udvalg af kagen.
Det blev en prins Vincent og en prinsesse Josephine:)

Heidi og jeg ser nu frem til den næste store kongelige begivenhed om en god uges tid:)

Første skoledag

Til min mor, der siden 1995 har taget billeder af mig hvert år første skoledag. :)

Her er jeg foran den bygning, hvor vi har vores sprogfag.

Solskinsdage i Wehrda

Vejrguderne har så sandelig været gode mod os de sidste par dage! Især nød vi de 20 graders varme med høj solskin, da vi kunne læse at Danmark var ramt af hård kuling. Det er så rart med den søde følelse man får i maven, når man ved at andre misunder én lidt :)

Her er Sidsel og Heidi i down town Marburg. Mere præcist på trappen ned til floden lige ved siden af Mensa, som er dér, hvor vi kan få schnitzel i alle verdens afskygninger, alle ugens dage til den nette sum af 2 €

I går, lørdag, var vi på spadseretur rundt i vores hood, Wehrda. Det er ca verdens mindste bydel, men nu er størrelsen jo heller ikke alt. Her er grønt og frodigt i skov, bakke og dal. Her er gamle, flotte huse, en evangelisk kirke, som dog ikke havde dørene åbne for os engle små på en helt almindelig lørdag, ak. Her er endda en svømmehal, en legeplads, en fodboldbane OG en Kneipe am Eck!

Vi har ikke prøvekørt den endnu, men jeg håber og tror, at den kan byde på alt hvad man kan ønske sig af en tysk Kneipe!
Vores gåtur bragte os over sø og land til et indkøbscentrum-shoppe-land, hvor man kan finde alle butikker i verden aka City Syd i Aalleren! Den bragte os også forbi det grønneste grønne. Guck mal!

 Her nedenfor er der så dokumentation for den berømte stigning på 17%, som vores bakke/bjerg kan bryste sig af. Det lyder som et godstog, der er løbet løbsk når bussen kører ned af bakken og samler os op ved vores stoppested. Det er nu meget rart. Så er man aldrig i tvivl om hvornår bussen rent faktisk kommer.

Her er Sidsel og Heidi i praktisk fodtøj. Jeg selv valgte at gå turen i sandaler, idet mor mente, at sko ikke var nødvendige at medbringe (/der var ikke plads). Jeg har derfor taget springet direkte fra vinterstøvler til sandaler i år. Yderst spændende!
I dag har vi siddet ude på græsset med musik i ørerne og solbriller på. Jeg har læst op på den gode gamle E. T. A. Hoffmann, eftersom jeg i morgen tidlig skal til en prøve i Hoffmann-faget, som er bestemmende faktor for hvorvidt jeg kan få lov til at følge faget. Så er det, at man for alvor kan mærke at man er i Tyskland. Hej hej stress!

Men bliver man alt for stresset, så er det en god idé at jonglere lidt. Så får man tankerne væk fra alt andet og går en lille smule i Wachkoma.

Selv Heidi finder glæde i jonglerekunsten. Til stor fornøjelse for os andre :)

Nå. Nu er der pizza! Ses på Skype!

Vores kollegium

Måske har I allerede fundet vores Wohnheim på kortet. Her kan I se, hvordan det ser ud.

Stadtführung og fællesspisining

I går var vi på rundvisning i byen, hvor en guide fortalte om de forskellige bygninger og Marburgs historie. Det var super spændende, og nu er vi også klar, når der kommer gæster. :)

I mandags blev vi delt op i små grupper til orienteringsprogrammet. Vi kom alle tre i den samme gruppe, fordi vi stod efter hinanden, da vi kom. Udover os består gruppen af en japaner, Sho-ta, som hverken forstår eller snakker tysk og vores to tutorer, Danni og Yu-hah, som har hjulpet os igennem alt papirarbejdet.

På billedet: Sho-ta, Yu-hah og Danni

Om aftenen var der fællesspisning, hvor alle nationaliteter lavede en ret fra deres land. Vi lavede rød grød med fløde. :)

Sho-ta lavede hotdogs med nudler og kød. Det smagte faktisk overraskende godt. Der var en masse retter, som jeg hverken kan navne eller ingredienser på, men det meste smagte nu godt. :)

På billedet: Vi lavede mad sammen med en af de andre grupper, og vores bidrag til buffeten var således både rumænsk, italiensk, russisk, japansk og dansk. :)

I dag har vi fri, så vi ordner de sidste ting og hygger os. Jeg har aftalt at spille basket med nogle af de andre senere i dag, så det glæder jeg mig meget til! :)

De første dage i Marburg

Her ses vi ved ankomsten til Marburg Hauptbahnhof efter en meget lang togtur med propper for ørerne og en proportionelt stigende trang til frisk luft!

Dagene er gået med at fikse alverdens papirer – til borgerservice, banken, skolen, und so weiter und so fort! 

I dag har vi, udover at fikse alverdens papirer, været ude at gå langs floden, Lahn.

Her er jeg fx. Vi kan kalde det "Bente an der Lahn".
Marburg består af flotte gamle bygninger, fx er der et slot, nogle kirker og et tårn højt oppe i bjergene. Tyskerne siger, at det kun er bakker, men vi kan altså godt se at de er lavet af sten!

Her er der et billede, der rummer såvel flod som slot. Se hvor højt oppe det ligger! Jeg kan afsløre, at der kører en bus op til slottet, hvilket ser fuldstændig vanvittigt ud, thi der er virkelig stejlt! Vi bor også på en "bakke" og her er der en sød lille stigning på 17%. Jeg siger det bare!

Det dejligste ved Marburg indtil videre er foråret. Der er forsythiabuske i fuld flor over hele byen, bøgen er sprunget ud, de japanske kirsebærtræer blomstrer, der er mælkebøtter og tusindfryd i haven samt anemoner i skovbunden!

Temaet bliver nok, at der kommer et fotoalbum på facebook, men idet mor og far fx ikke er til den slags nymodens pjat lægger jeg også gerne lidt billeder herind på bloggen.
Jeg håber I vil nyde at følge med i vores oplevelser her i Tyskland. Indtil videre har rejsen kun bragt gode oplevelser med!

Så fik vi endelig internet, så vi kan fortælle hele verden, hvordan det hele står til i Marburg. ;) Her er skønt: Træer, buske og blomster springer ud, og det grønne landskab bringer også forårshumøret frem fra sit vinterhi. Jeg sidder på mit værelse og kigger ud på bjergene uden for mit vindue. Jeg glæder mig til at løbe en tur en gang senere på ugen og se det hele, men lige nu nyder jeg bare roen lidt. De sidste par dage har været fyldte med nye indtryk og mange(!) informationer, så det er dejligt at have et stille øjeblik.

Jeg har indtegnet vores kollegium på kortet i ”Vores Marburg”. Vi bor lidt uden for byen, i bydelen Wehrda, men det tager kun omkring et kvarter med bus at komme til universitetet, så det er helt fint.

Jeg håber, at I alle har det dejligt derhjemme.