I dag (torsdag) var den dag endelig kommet, som Heidi og jeg i længsel havde ventet på. Inden vi kunne hengive os fuldt ud til den royale barnedåb, skulle vi lige på universitet. Heidi og jeg har torsdag to fag. Vi startede ud med et fag om forfatteren Thomas Mann. Efter en længere pause fulgte et fag om tyske dialekter, som vi alle tre følger.
Efter endt undervisning skyndte vi os til bussen, så vi kunne nå hjem tids nok til at følge selve dåbshandlingen live. Med os havde vi de kager, som vi havde købt for at forsøde dagen lidt:)
Trods lidt vanskeligheder i starten fik vi, med hjælp fra Lars, skype til at virke, sådan at vi kunne se dåben via min mors computer. Det virkede ganske udmærket.
Spændingen var stor og til dels også overraskelsen, da navene blev afsløret. Vi havde tippet på klassiske navne som Valdemar og Dagmar.
Alt i alt endnu en herlig kongelig begivenhed.
Her ses vores lille udvalg af kagen.
Det blev en prins Vincent og en prinsesse Josephine:)
Heidi og jeg ser nu frem til den næste store kongelige begivenhed om en god uges tid:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar