onsdag den 6. april 2011

De første dage i Marburg

Her ses vi ved ankomsten til Marburg Hauptbahnhof efter en meget lang togtur med propper for ørerne og en proportionelt stigende trang til frisk luft!

Dagene er gået med at fikse alverdens papirer – til borgerservice, banken, skolen, und so weiter und so fort! 
I dag har vi, udover at fikse alverdens papirer, været ude at gå langs floden, Lahn.

Her er jeg fx. Vi kan kalde det "Bente an der Lahn".
Marburg består af flotte gamle bygninger, fx er der et slot, nogle kirker og et tårn højt oppe i bjergene. Tyskerne siger, at det kun er bakker, men vi kan altså godt se at de er lavet af sten!

Her er der et billede, der rummer såvel flod som slot. Se hvor højt oppe det ligger! Jeg kan afsløre, at der kører en bus op til slottet, hvilket ser fuldstændig vanvittigt ud, thi der er virkelig stejlt! Vi bor også på en "bakke" og her er der en sød lille stigning på 17%. Jeg siger det bare!

Det dejligste ved Marburg indtil videre er foråret. Der er forsythiabuske i fuld flor over hele byen, bøgen er sprunget ud, de japanske kirsebærtræer blomstrer, der er mælkebøtter og tusindfryd i haven samt anemoner i skovbunden!
Temaet bliver nok, at der kommer et fotoalbum på facebook, men idet mor og far fx ikke er til den slags nymodens pjat lægger jeg også gerne lidt billeder herind på bloggen.
Jeg håber I vil nyde at følge med i vores oplevelser her i Tyskland. Indtil videre har rejsen kun bragt gode oplevelser med!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar