Solskinsdage i Wehrda

Vejrguderne har så sandelig været gode mod os de sidste par dage! Især nød vi de 20 graders varme med høj solskin, da vi kunne læse at Danmark var ramt af hård kuling. Det er så rart med den søde følelse man får i maven, når man ved at andre misunder én lidt :)

Her er Sidsel og Heidi i down town Marburg. Mere præcist på trappen ned til floden lige ved siden af Mensa, som er dér, hvor vi kan få schnitzel i alle verdens afskygninger, alle ugens dage til den nette sum af 2 €

I går, lørdag, var vi på spadseretur rundt i vores hood, Wehrda. Det er ca verdens mindste bydel, men nu er størrelsen jo heller ikke alt. Her er grønt og frodigt i skov, bakke og dal. Her er gamle, flotte huse, en evangelisk kirke, som dog ikke havde dørene åbne for os engle små på en helt almindelig lørdag, ak. Her er endda en svømmehal, en legeplads, en fodboldbane OG en Kneipe am Eck!

Vi har ikke prøvekørt den endnu, men jeg håber og tror, at den kan byde på alt hvad man kan ønske sig af en tysk Kneipe!
Vores gåtur bragte os over sø og land til et indkøbscentrum-shoppe-land, hvor man kan finde alle butikker i verden aka City Syd i Aalleren! Den bragte os også forbi det grønneste grønne. Guck mal!

 Her nedenfor er der så dokumentation for den berømte stigning på 17%, som vores bakke/bjerg kan bryste sig af. Det lyder som et godstog, der er løbet løbsk når bussen kører ned af bakken og samler os op ved vores stoppested. Det er nu meget rart. Så er man aldrig i tvivl om hvornår bussen rent faktisk kommer.

Her er Sidsel og Heidi i praktisk fodtøj. Jeg selv valgte at gå turen i sandaler, idet mor mente, at sko ikke var nødvendige at medbringe (/der var ikke plads). Jeg har derfor taget springet direkte fra vinterstøvler til sandaler i år. Yderst spændende!
I dag har vi siddet ude på græsset med musik i ørerne og solbriller på. Jeg har læst op på den gode gamle E. T. A. Hoffmann, eftersom jeg i morgen tidlig skal til en prøve i Hoffmann-faget, som er bestemmende faktor for hvorvidt jeg kan få lov til at følge faget. Så er det, at man for alvor kan mærke at man er i Tyskland. Hej hej stress!

Men bliver man alt for stresset, så er det en god idé at jonglere lidt. Så får man tankerne væk fra alt andet og går en lille smule i Wachkoma.

Selv Heidi finder glæde i jonglerekunsten. Til stor fornøjelse for os andre :)

Nå. Nu er der pizza! Ses på Skype!