onsdag den 8. juni 2011

Danske dage

Tiden flyver afsted og dagene i Danmark er da også længst forbi - og hvad var det nu egentligt lige, jeg foretog mig?
Jeg var til det vådeste og korteste karneval i mit liv. Men det var stadig sjovt og regnen begyndte da heller ikke før end til middagstid.
Her er jeg sammen med Tanja og Katja - mine kattevenner.

Jeg havde også et par gode dage i Vendsyssel, hvor jeg fx var på udflugt med mor, far og Margit til stranden i Nr. Lyngby og Mårup kirke.
Det var ikke den allervarmeste dag, men koldt var det nu heller ikke. Solen fandt vej gennem skyerne og vi dyppede da også vores tæer i havet.


Mårup kirke er ved at blive flyttet helt og aldeles væk nu. Muren står dog stadig tilbage - og når nu kirken er én, man har kigget til gennem hele sit liv, hvordan skulle man så kunne springe den over nu.
Her er mor inde i resterne af kirken. Ja. Der er ikke meget at se mere, men nationalmuseet er så uendeligt glade for at få fingrene i denne kirke, så det er jo godt.

Resten af dagene i Danmark gik med at besøge alle mine piger og hvad der nu eller var at finde af godtfolk. Det var helt fantastisk rart at se folk igen - men det var heldigvis også rart at komme tilbage her til Wehrda!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar