Den magiske bønne vokser og vokser. Den er blevet meget lang, og et lille nyt blad er på vej. Snart skal den have en støttepind fra skoven. Sidsel får lov at passe den mens jeg er på ferie i Danmark, og jeg tror hun glæder sig til det.
Det er dejligt med sådan en grøn plante. Og det har endda været endnu bedre de sidste dage, hvor bønnen har haft selskab af blomsterne fra engen hjemme i Aarup. Måske var det engkabbelejerne og engblommerne, der fik mine drømme skruet ind på Aalborgvej 991 i nat. Det var et godt gensyn. Vi var der allesammen og selvom det så lidt anderledes ud end dengang, var det stadig så hjemmevant som nogensinde, at gå rundt på bare tæer i huset.
onsdag den 25. maj 2011
Pirates of the Caribbean 4
I søndags var vi i biografen med amerikanerne for at se Pirates of the Caribbean nr. 4. Sonja var ikke så lidt oppe at køre over det, og vi andre glædede os da også en del til at stirre på Johnny Depp igen.
Med tasken fuld af piratos og masser af popcorn satte vi os til rette i de bløde sæder - og dér blev vi siddende i to en halv time, thi det var en ret lang film.
Amerika er gået all in på 3D-film, hvilket man så kan synes godt om eller ej. Jeg må sige, at for os der også skal bruge almindelige briller for at kunne se noget, er det en kende irriterende med de 3D-briller ovenpå, men ak. Der er ikke meget at gøre, for lærredet flimrer for meget til, at man bare kan tage dem af.
Her er der lige en filmplakat med både titel og undertitel. Jeg ved ikke hvorfor Herr Depp ser så skeptisk ud, men det gør heller ikke noget. Måske har det noget at gøre med, at ham den anden har stjålet hans skib.
Her sidder de allesammen. Billedet blev lidt sløret, men jeg vurderede, at dette billede alligevel var bedre end det med blitz på.
Jeg er nok ikke helt den rette til at kommentere på filmens indhold, idet jeg dårligt kan huske hvad både den første, den anden og den tredje film handlede om. Men Sonja, som glædede sig mest, var glad og tilfreds - og jeg må også nok sige, at der blev lagt godt op til den næste film i rækken.
Indtil da kan man jo gå og tænke over hvad Angelica kan finde på at gøre mod voodoo-dukken... Det kan vist let gå hen at blive pinefuldt for den fordrukne Kaptajn Sparrow.
Med tasken fuld af piratos og masser af popcorn satte vi os til rette i de bløde sæder - og dér blev vi siddende i to en halv time, thi det var en ret lang film.
Amerika er gået all in på 3D-film, hvilket man så kan synes godt om eller ej. Jeg må sige, at for os der også skal bruge almindelige briller for at kunne se noget, er det en kende irriterende med de 3D-briller ovenpå, men ak. Der er ikke meget at gøre, for lærredet flimrer for meget til, at man bare kan tage dem af.
Her er der lige en filmplakat med både titel og undertitel. Jeg ved ikke hvorfor Herr Depp ser så skeptisk ud, men det gør heller ikke noget. Måske har det noget at gøre med, at ham den anden har stjålet hans skib.
Her sidder de allesammen. Billedet blev lidt sløret, men jeg vurderede, at dette billede alligevel var bedre end det med blitz på.
Jeg er nok ikke helt den rette til at kommentere på filmens indhold, idet jeg dårligt kan huske hvad både den første, den anden og den tredje film handlede om. Men Sonja, som glædede sig mest, var glad og tilfreds - og jeg må også nok sige, at der blev lagt godt op til den næste film i rækken.
Indtil da kan man jo gå og tænke over hvad Angelica kan finde på at gøre mod voodoo-dukken... Det kan vist let gå hen at blive pinefuldt for den fordrukne Kaptajn Sparrow.
tirsdag den 24. maj 2011
Mor på besøg
I torsdags fik jeg besøg af mor, som var her indtil lørdag aften. Vi var på spadsereture alle tre dage og fødderne var måske lidt trætte til sidst. Jeg var i hvert fald god til at sidde stille søndag, da mor atter var tilbage i fædrelandet.
Torsdag aften spiste vi aftensmad med Heidi og Sidsel her på kollegiet, og om aftenen gik vi alle fire en lang tur i skoven. Mor fik udpeget alle buskene med blåbær, brombær og skovjordbær, så vi har nok at glæde os til her hen over sommeren. Det var nu meget godt med mor som turvejleder, for der er jo næsten ingen grænser for hvad hun kan genkende, når det kommer til flora såvel som fauna.
"Hør piger, det er munken! Det kan I da godt høre - det er den, der sige piiif piiiiiiif piiif, sådan lidt skarpere end solsorten og lidt kortere tid af gangen - ja. Dér var den igen!"
Fredag var vores hele lange dag sammen, så den skulle bruges på at vandre rundt i byen. Her er mor på trappen ved Mensa-bygningen. Ja- det er den med schnitzel-kantinen.
Efter vi havde været rundt omkring i de bygninger, hvor jeg har undervisning, gik vi op i Oberstadt. Eller - vi tog naturligvis elevatoren derop! Og så var det ellers bakke op og bakke ned - med små korte skridt hele vejen op til slottet.
Det var især praktisk at mor stoppede op for at kigge på planter hele tiden - så behøvede man ikke at sige højt, at man havde brug for en pause.
Her har mor fundet murruder og andre spændende urter på muren oppe ved slottet.
Fredag aften spiste vi al den sushi vi kunne proppe i os til 15€ pr. mand. Det var dejligt som altid, og mor fik lov at spise al den tangsalat i verden, som hun længe har været godt hægen efter.
Efter maden gik vi os en tur langs med floden og kiggede på honningklistrede lindetræer - og da vi endelig fandt frem til en bus og kom tilbage til Wehrda, gik vi i brædderne lige med det samme.
Lørdag formiddag tog vi på udflugt til Kaiser Wilhelms Turm, som ligger oppe på toppen af Marburgs bjerge. Det var virkelig herligt at komme derop og se udsigten over hele byen. Samtidig kunne man også mærke vinden deroppe på toppen af verden, hvilket var umådeligt rart eftersom solen bagte ned og termometeret nok var oppe omkring de 30 grader.
Her er mor i vindueskarmen inde i tårnet. Der var masser af siddepladser til trætte damer på vej op ad de snoede trapper - fx var der også en fin bænk, "hvor Kaiser Wilhelm garanteret hår sat", som mor så fint sagde det. Det postulat må dog stå hen i det uvisse.
Efter vi havde været i tårnet, tog vi på skovtur i den botaniske have. Der var fyldt med børn, der var malede i hovederne og pølser på grill, thi der var sommerfest på netop denne herrens lørdag. Derfor kom vi også gratis ind. Nogle af pigerne var malet som prinsesser, andre havde også fået blå øjenskygge på - det var noget værre noget.
Men blomster og træer var der nu også masser af - og selvom vi både så den ene og den anden slags, og endda også mødte en hel andefamilie på tur, nåede vi nok ikke engang igennem en tredjedel af haven. Solen var varmere end rart var, og trætheden meldte sig ved firetiden, hvor vi atter vendte hjem til kollegiet.
Her er mor sammen med giganttræet Sequoiadendron Giganteum, også kaldet Mammutbaum, som er den slags kæmpestore træer, der kan vokse sig helt ind i himlen og blive brede nok til, at man kan udhule dem og lade biler køre igennem. Det er ikke så lidt!
Men nu skal beretningen slutte. Mor blev sat på toget hjem lørdag aften med kys og kram - og et på gensyn, for vi ses jo lige om lidt igen!
Torsdag aften spiste vi aftensmad med Heidi og Sidsel her på kollegiet, og om aftenen gik vi alle fire en lang tur i skoven. Mor fik udpeget alle buskene med blåbær, brombær og skovjordbær, så vi har nok at glæde os til her hen over sommeren. Det var nu meget godt med mor som turvejleder, for der er jo næsten ingen grænser for hvad hun kan genkende, når det kommer til flora såvel som fauna.
"Hør piger, det er munken! Det kan I da godt høre - det er den, der sige piiif piiiiiiif piiif, sådan lidt skarpere end solsorten og lidt kortere tid af gangen - ja. Dér var den igen!"
Fredag var vores hele lange dag sammen, så den skulle bruges på at vandre rundt i byen. Her er mor på trappen ved Mensa-bygningen. Ja- det er den med schnitzel-kantinen.
Efter vi havde været rundt omkring i de bygninger, hvor jeg har undervisning, gik vi op i Oberstadt. Eller - vi tog naturligvis elevatoren derop! Og så var det ellers bakke op og bakke ned - med små korte skridt hele vejen op til slottet.
Det var især praktisk at mor stoppede op for at kigge på planter hele tiden - så behøvede man ikke at sige højt, at man havde brug for en pause.
Her har mor fundet murruder og andre spændende urter på muren oppe ved slottet.
Fredag aften spiste vi al den sushi vi kunne proppe i os til 15€ pr. mand. Det var dejligt som altid, og mor fik lov at spise al den tangsalat i verden, som hun længe har været godt hægen efter.
Efter maden gik vi os en tur langs med floden og kiggede på honningklistrede lindetræer - og da vi endelig fandt frem til en bus og kom tilbage til Wehrda, gik vi i brædderne lige med det samme.
Lørdag formiddag tog vi på udflugt til Kaiser Wilhelms Turm, som ligger oppe på toppen af Marburgs bjerge. Det var virkelig herligt at komme derop og se udsigten over hele byen. Samtidig kunne man også mærke vinden deroppe på toppen af verden, hvilket var umådeligt rart eftersom solen bagte ned og termometeret nok var oppe omkring de 30 grader.
Her er mor i vindueskarmen inde i tårnet. Der var masser af siddepladser til trætte damer på vej op ad de snoede trapper - fx var der også en fin bænk, "hvor Kaiser Wilhelm garanteret hår sat", som mor så fint sagde det. Det postulat må dog stå hen i det uvisse.
Efter vi havde været i tårnet, tog vi på skovtur i den botaniske have. Der var fyldt med børn, der var malede i hovederne og pølser på grill, thi der var sommerfest på netop denne herrens lørdag. Derfor kom vi også gratis ind. Nogle af pigerne var malet som prinsesser, andre havde også fået blå øjenskygge på - det var noget værre noget.
Men blomster og træer var der nu også masser af - og selvom vi både så den ene og den anden slags, og endda også mødte en hel andefamilie på tur, nåede vi nok ikke engang igennem en tredjedel af haven. Solen var varmere end rart var, og trætheden meldte sig ved firetiden, hvor vi atter vendte hjem til kollegiet.
Her er mor sammen med giganttræet Sequoiadendron Giganteum, også kaldet Mammutbaum, som er den slags kæmpestore træer, der kan vokse sig helt ind i himlen og blive brede nok til, at man kan udhule dem og lade biler køre igennem. Det er ikke så lidt!
Men nu skal beretningen slutte. Mor blev sat på toget hjem lørdag aften med kys og kram - og et på gensyn, for vi ses jo lige om lidt igen!
mandag den 23. maj 2011
Grillabend
Der var lagt op til en kæmpe grillaften med mange mennesker, men pga. regnen blev det hele flyttet ind i køkkenet på 1. etage. Heldigvis var der mange, der ikke kom, fordi det regnede så meget, og det var derfor ikke alt for presset i køkkenet.
Sam var aftenens grillmester med Sonja som personlig assistent.
Sam var aftenens grillmester med Sonja som personlig assistent.
Efter at de, der kom udefra, var taget hjem, var vi igen kun ”den hårde kerne” tilbage: amerikanerne og os. :) Vi har lært dem at spille ”røvhul”, så vi spillede lidt, inden vi gik hver til sit.
tirsdag den 17. maj 2011
Frankfurt Zoo
I søndags var vi på en rigtig udflugt med alle amerikanerne til Frankfurt Zoo. Vi var syv i alt; Heidi, Sidsel, Sam, Sonja, Nate, Stella og mig selv. Det er jo virkelig nemt lige at hoppe på toget til storbyen og vores semester-ticket tillader os at køre "gratis" med både tog, busser og metro. Samtidig er den zoologiske have yderst venlig hvad angår studenterrabet - hele 50%, hvilket betyder, at en tur i zoo kun koster 4€. Det er sådan lige til at overskue! :)
Her er Sonja og Stella sammen med en fin giraf-figur. Heidi og jeg havde i særdeleshed glædet os til at se girafferne, som topper listen af yndlingsdyr i zoo.
Her står Heidi og vinker farvel og på gensyn til en af girafferne!
Omend det var en rigtig hyggelig tur i zoologisk have, syntes vi alligevel ikke at Frankfurt Zoo kunne måle sig med vores danske zoos.
Der var ikke særligt mange af hvert dyr, fx kun to zebraer, to tigre og to løver. Det var noget skuffende, men det værste, udover at de INGEN elefanter havde, var dog, at dyrene havde så lidt plads at udfolde sig på, i forhold til det, vi er vant til at se i Danmark.
Her er jeg ved søløve-anlægget. Vi så dem blive fodret om eftermiddagen, hvilket jo altid er en fornøjelig oplevelse!
Der var mange spøjse fugle, som man kunne se på. Men de bor allesammen inde i et stort hus, hvor de alle har deres eget lukkede bur. Nogle større end andre. Fx var der denne gigantiske pelikan-agtige fjer-kappeklædte hejre, som har sin egen lille dam, men ellers lever et liv under et tag.
Denne fugl havde travlt med at gøre sig slank og flot hver gang jeg hev kameraet frem, og derfor synes jeg den fortjener lidt berømmelse her på bloggen.
Der var også en stor afdeling med fisk og andre bløddyr. Jeg fik et ganske godt billede, synes jeg selv, af denne dejlige søhest. Den var helt lille bitte og næsten gennemsigtig, og ville passe fint lige ned i lommen.
Her er Sonja og Stella sammen med en fin giraf-figur. Heidi og jeg havde i særdeleshed glædet os til at se girafferne, som topper listen af yndlingsdyr i zoo.
Her står Heidi og vinker farvel og på gensyn til en af girafferne!
Omend det var en rigtig hyggelig tur i zoologisk have, syntes vi alligevel ikke at Frankfurt Zoo kunne måle sig med vores danske zoos.
Der var ikke særligt mange af hvert dyr, fx kun to zebraer, to tigre og to løver. Det var noget skuffende, men det værste, udover at de INGEN elefanter havde, var dog, at dyrene havde så lidt plads at udfolde sig på, i forhold til det, vi er vant til at se i Danmark.
Her er jeg ved søløve-anlægget. Vi så dem blive fodret om eftermiddagen, hvilket jo altid er en fornøjelig oplevelse!
Der var mange spøjse fugle, som man kunne se på. Men de bor allesammen inde i et stort hus, hvor de alle har deres eget lukkede bur. Nogle større end andre. Fx var der denne gigantiske pelikan-agtige fjer-kappeklædte hejre, som har sin egen lille dam, men ellers lever et liv under et tag.
Denne fugl havde travlt med at gøre sig slank og flot hver gang jeg hev kameraet frem, og derfor synes jeg den fortjener lidt berømmelse her på bloggen.
Der var også en stor afdeling med fisk og andre bløddyr. Jeg fik et ganske godt billede, synes jeg selv, af denne dejlige søhest. Den var helt lille bitte og næsten gennemsigtig, og ville passe fint lige ned i lommen.
Eurovision Song Contest
I lørdags var vi alle tre inde i byen på "Mexicali" for at se melodi grand prix. Egentligt var det min mening at blive hjemme, men der fór en djævel i mig og Heidi og Sidsel fik mig overtalt til at komme med.
Her sidder vi nok så nydeligt med malede flag på kinderne og er klar til at heppe på vores danske drenge.
Vi håbede jo dybt og inderligt på en førsteplads til Danmark! - og havde det ikke været for østmafiaen, var det da nok også gået os lidt bedre end en 5. plads.
Nok om det. Vi var heldigvis flotte at se på, præcis som vores melodiske håb, "A Friend in London".
Her er Sidsel i den mest nationale påklædning af os alle, omend kjolen var mere pink end rød. Det var en vanvittig fornøjelse at have Sidsel med som kommentator! Der blev gavmildt givet ud til højre og venstre af bonusinfo og vidunderlige subjektive kommentarer - ofte angående østlandene.
Her er Heidi. Hun var også rigtig flot med flag på kinden. Men tilbage til øst-problematikken. Der findes få ord i det danske sprog, der kan beskrive personligheden tilhørende den russiske pige, som ingen ved hvad hedder. Jeg er sikker på der findes et dækkende ord på vendelbomål, men lige nu kan jeg altså ikke komme i tanke om det. Måske "øretæveindbydende" vil kunne dække over hende.
Men som Sidsel siger. Der er ikke noget at gøre ved det - det er simpelthen deres mentalitet at være så trælse!
Vi glæder os til at se om Azerbaijan kan samle nok strøm i landet til at holde melodi grand prixet om et år! - ellers giver russerne dem nok en hjælpende hånd. Ak. Som I måske kan læse jer til blev nogle fordomme afkræftet på denne legendariske aften, mens andre blev styrket i deres grundvolde.
Her sidder vi nok så nydeligt med malede flag på kinderne og er klar til at heppe på vores danske drenge.
Vi håbede jo dybt og inderligt på en førsteplads til Danmark! - og havde det ikke været for østmafiaen, var det da nok også gået os lidt bedre end en 5. plads.
Nok om det. Vi var heldigvis flotte at se på, præcis som vores melodiske håb, "A Friend in London".
Her er Sidsel i den mest nationale påklædning af os alle, omend kjolen var mere pink end rød. Det var en vanvittig fornøjelse at have Sidsel med som kommentator! Der blev gavmildt givet ud til højre og venstre af bonusinfo og vidunderlige subjektive kommentarer - ofte angående østlandene.
Her er Heidi. Hun var også rigtig flot med flag på kinden. Men tilbage til øst-problematikken. Der findes få ord i det danske sprog, der kan beskrive personligheden tilhørende den russiske pige, som ingen ved hvad hedder. Jeg er sikker på der findes et dækkende ord på vendelbomål, men lige nu kan jeg altså ikke komme i tanke om det. Måske "øretæveindbydende" vil kunne dække over hende.
Men som Sidsel siger. Der er ikke noget at gøre ved det - det er simpelthen deres mentalitet at være så trælse!
Vi glæder os til at se om Azerbaijan kan samle nok strøm i landet til at holde melodi grand prixet om et år! - ellers giver russerne dem nok en hjælpende hånd. Ak. Som I måske kan læse jer til blev nogle fordomme afkræftet på denne legendariske aften, mens andre blev styrket i deres grundvolde.
lørdag den 14. maj 2011
De ti knap så yndefulde steder i Marburg
Disse ti steder bliver på listen betegnet som de ti steder, man ikke behøver at se i Marburg. Det sjove ved det er, at vi jo nærmest havde set dem alle sammen, inden vi tog på skattejagt, og at vi havde set flere af disse steder, end de steder, man bare skal se i Marburg. :)Ps. Vi har indtegnet stederne i "Vores Marburg" med gule tegnestifter.
1. Viadukten ved Biegenstraße
2. Hauptbahnhof
3. Der Affenfelsen ved Konrad-Adenauer-Brücke
Denne betonboligblok står som stor kontrast til Marburgs ellers romantiske landskab. Den bliver kaldt Affenfelsen, på dansk noget i retning af Abebjerget, fordi man synes, det ligner et sted, hvor aber kravler rundt.4. Wehrdaer Weg parallel med floden Lahn
Denne vej kører vi hver dag for at komme ind til byen og universitetet. Vi synes egentlig ikke, den er så grim, men når man sammenligner med Marburgs andre gader, er den vel heller ikke den skønneste. ;)
5. Das Klinikum
Godt gemt væk i bjergene finder man universitetshospitalet, som virkelig ikke er særlig yndefuld. Det ligner langt mere en fabrik, og designerne har ikke kunne bestemme sig for farver, der passer sammen. Men ikke langt derfra ligger Kaiser-Wilhelms-Turm, som helt sikkert er et besøg værd.6. Das Erwin-Piscator-Haus, også kendt som die Stadthalle
Vi har ikke været inden for endnu, men der er kreativ messe den 20. og 21. maj, så der vil vi helt sikkert kigge forbi. :)7. Rudolphsplatz med sin betonaura
Lige neden for Oberstadt finder man Rudolphsplatz, som er en masse betonklodser. Her finder man bl.a. vores bank, biografen og en skøn lille bager. 8. De offentlige toiletter ved bådudlejningen
De var ikke særlig lækre, men de er til gengæld gratis. ;)9. Südbahnhof
Det virker lidt, som om dem, der har lavet listen, slet ikke kan lide banegårde overhovedet. :) Der er nu heller ikke lige frem noget fantastisk over denne banegård - udover det faktum, at mange busser holder her, hvorfor man ikke skal vente særlig længe på en bus ind til byen. 10. Phil-Fak
Det er i disse "skønne" bygninger, vi har vores litteraturfag. Som I kan se, bliver det nok ikke her, vi kommer til at få de idéer, der revolutionerer verden. ;)
Phil-Fak er sådan, man i daglig tale omtaler filosofisk fakultet.
Væggene er indvendig fyldt med graffiti og klistermærker.
Phil-Fak er sådan, man i daglig tale omtaler filosofisk fakultet.
Væggene er indvendig fyldt med graffiti og klistermærker.
11. Verdens grimmeste bibliotek
Vi har tilladt os at tilføje endnu et sted, fordi vi mener, at dem, der har lavet listen, har glemt den allergrimmeste bygning i hele Marburg - Universitetsbiblioteket.
Magisk Bønne # 2
Den magiske bønne gror og gror. En dag groede den så hurtigt, at jeg næsten kunne se processen med mit bare falkeblik. Som Bide ville have sagt det; "Jeg kunne bare sidde og kigge på det. Måske i to timer."
Som jeg tidligere har nævnt, har bønnen og befrugtningshanen fået selskab i vindueskarmen af den hvide vinkekat. Her sidder katten og hygger sig i bønne-skyggen. Om natten ligger bladene ned langs stammen og slapper af, men så snart solen står op og gør vindueskarmen varm, hopper bladene op i vandret position igen. Det er helt magisk.
Som jeg tidligere har nævnt, har bønnen og befrugtningshanen fået selskab i vindueskarmen af den hvide vinkekat. Her sidder katten og hygger sig i bønne-skyggen. Om natten ligger bladene ned langs stammen og slapper af, men så snart solen står op og gør vindueskarmen varm, hopper bladene op i vandret position igen. Det er helt magisk.
torsdag den 12. maj 2011
Interaktiv aftensmad
I aften har vi indtaget vores hidtil mest interaktive aftensmad. Selv amerikanerne var med og det var så skønt, så skønt, så skønt!
Præsenterer: Bogstavnuddel-minestronesuppe og velbekomme!
Det er ikke nemt at hedde Heidi, se selv.
- men det lykkedes at finde alle bogstaverne!
Jeg fjollede lidt og bildte amerikanerne ind at jeg havde stavet til hej på finsk :)
Tadaaa - en amerikanertallerken: Sam Kerwood, Sonja Hiergesell og Nate Strohl.
Præsenterer: Bogstavnuddel-minestronesuppe og velbekomme!
Det er ikke nemt at hedde Heidi, se selv.
- men det lykkedes at finde alle bogstaverne!
Jeg fjollede lidt og bildte amerikanerne ind at jeg havde stavet til hej på finsk :)
Tadaaa - en amerikanertallerken: Sam Kerwood, Sonja Hiergesell og Nate Strohl.
onsdag den 11. maj 2011
Biffen
Tirsdag aften tog vi i biffen og så "Wasser für die Elefanten". Filmen var rigtig god, og vi vil især gerne fremhæve Robert Pattinson, der bare bliver mere og mere lækker. :)
Vi købte en partner-menu, som var den eneste menu med popcorn og to sodavand. Men vi fik et lille chok, da vi så, hvor mange popcorn, der hørte med. Så mange popcorn havde vi aldrig set før, og vi var sikre på, vi aldrig ville komme igennem dem alle - men det gjorde vi nu. ;)
Vi købte en partner-menu, som var den eneste menu med popcorn og to sodavand. Men vi fik et lille chok, da vi så, hvor mange popcorn, der hørte med. Så mange popcorn havde vi aldrig set før, og vi var sikre på, vi aldrig ville komme igennem dem alle - men det gjorde vi nu. ;)
I biffen mødte vi også en god ven, Po. Så ham blev vi lige fotograferet med. For gammel venskabs skyld. ;)
tirsdag den 10. maj 2011
Frankfurt
I dag har jeg været på shoppetur til Frankfurt med amerikanerne. Vi forlod Marburg i formiddags og ankom til Frankfurt en time senere. Frankfurt var varm. Rigtigt meget varm og fyldt med mænd i jakkesæt.
Der er ikke så meget at sige om shoppe-delen af turen andet end at det var hårdt og varmt, men også rart og godt.
Dagens bedste oplevelse var ultimativt denne isdessert, som jeg fik til den nette sum af 40 kr.
Hej is og flødeskum og skovbærkompot! Der var fest i min mund i lang tid.
Ja, og så er jeg blevet bryllupsklar. Eller så godt som. En kjole er købt. Jeg håber den bliver godtaget. I baggrunden ses desuden rod, pant og andre tomme flasker.
Hov, nåja. Bag gardinet er der en vinkekat. Den er flot og hvid, kører på solceller og er min nye bedste ven.
Der er ikke så meget at sige om shoppe-delen af turen andet end at det var hårdt og varmt, men også rart og godt.
Dagens bedste oplevelse var ultimativt denne isdessert, som jeg fik til den nette sum af 40 kr.
Hej is og flødeskum og skovbærkompot! Der var fest i min mund i lang tid.
Ja, og så er jeg blevet bryllupsklar. Eller så godt som. En kjole er købt. Jeg håber den bliver godtaget. I baggrunden ses desuden rod, pant og andre tomme flasker.
Hov, nåja. Bag gardinet er der en vinkekat. Den er flot og hvid, kører på solceller og er min nye bedste ven.
Filmoplevelse i Cineplex
I søndags var jeg en tur i biografen med amerikanerne for at se "Thor" - en filmatisering af Marvel-tegneserien om Thor og Odin og nåja, Loke.
Dette er så hollywoods bud på hvordan en ægte stærk og heltemodig nordisk gud ser ud! Det var noget af en oplevelse, kan jeg roligt sige. Jeg troede jeg ville være et skridt foran, idet jeg kender lidt mere til den nordiske mytologi end de andre, men den antagelse blev bragt til skamme. Loke var søn af et ismonster og Fenrisulven var kæmpestor, deform og monsteragtig - og ikke spor sammenlignelig med en vis ruhåret hund med røde øjne fra Jul i Valhal.
For at gøre det hele endnu værre blev filmen vist i 3D - for mit vedkommende min allerførste 3D-oplevelse. Det var ikke bare lidt skræmmende - det var m e g e t skræmmende. Ismonstre og Fenrisulve liiiiige ind i ansigtet. Vor Herre til hest!
Nå ja, best part - jeg var jo nødt til at have brillerne på udenpå mine normale briller. Tak for det, USA - I har opfundet en helt ny form for grim.
Nate og jeg ses her ovenfor med utrygge ansigtsminer.
Sam og Sonja var lidt bedre til at se normale og glade ud. Alt i alt en spændende oplevelse. Men jeg har vist meget at lære endnu om Marvel - og øjensynligt også om Thor.
Dette er så hollywoods bud på hvordan en ægte stærk og heltemodig nordisk gud ser ud! Det var noget af en oplevelse, kan jeg roligt sige. Jeg troede jeg ville være et skridt foran, idet jeg kender lidt mere til den nordiske mytologi end de andre, men den antagelse blev bragt til skamme. Loke var søn af et ismonster og Fenrisulven var kæmpestor, deform og monsteragtig - og ikke spor sammenlignelig med en vis ruhåret hund med røde øjne fra Jul i Valhal.
For at gøre det hele endnu værre blev filmen vist i 3D - for mit vedkommende min allerførste 3D-oplevelse. Det var ikke bare lidt skræmmende - det var m e g e t skræmmende. Ismonstre og Fenrisulve liiiiige ind i ansigtet. Vor Herre til hest!
Nå ja, best part - jeg var jo nødt til at have brillerne på udenpå mine normale briller. Tak for det, USA - I har opfundet en helt ny form for grim.
Nate og jeg ses her ovenfor med utrygge ansigtsminer.
Sam og Sonja var lidt bedre til at se normale og glade ud. Alt i alt en spændende oplevelse. Men jeg har vist meget at lære endnu om Marvel - og øjensynligt også om Thor.
Abonner på:
Opslag (Atom)