I lørdags var vi alle tre inde i byen på "Mexicali" for at se melodi grand prix. Egentligt var det min mening at blive hjemme, men der fór en djævel i mig og Heidi og Sidsel fik mig overtalt til at komme med.
Her sidder vi nok så nydeligt med malede flag på kinderne og er klar til at heppe på vores danske drenge.
Vi håbede jo dybt og inderligt på en førsteplads til Danmark! - og havde det ikke været for østmafiaen, var det da nok også gået os lidt bedre end en 5. plads.
Nok om det. Vi var heldigvis flotte at se på, præcis som vores melodiske håb, "A Friend in London".
Her er Sidsel i den mest nationale påklædning af os alle, omend kjolen var mere pink end rød. Det var en vanvittig fornøjelse at have Sidsel med som kommentator! Der blev gavmildt givet ud til højre og venstre af bonusinfo og vidunderlige subjektive kommentarer - ofte angående østlandene.
Her er Heidi. Hun var også rigtig flot med flag på kinden. Men tilbage til øst-problematikken. Der findes få ord i det danske sprog, der kan beskrive personligheden tilhørende den russiske pige, som ingen ved hvad hedder. Jeg er sikker på der findes et dækkende ord på vendelbomål, men lige nu kan jeg altså ikke komme i tanke om det. Måske "øretæveindbydende" vil kunne dække over hende.
Men som Sidsel siger. Der er ikke noget at gøre ved det - det er simpelthen deres mentalitet at være så trælse!
Vi glæder os til at se om Azerbaijan kan samle nok strøm i landet til at holde melodi grand prixet om et år! - ellers giver russerne dem nok en hjælpende hånd. Ak. Som I måske kan læse jer til blev nogle fordomme afkræftet på denne legendariske aften, mens andre blev styrket i deres grundvolde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar