Mor på besøg

I torsdags fik jeg besøg af mor, som var her indtil lørdag aften. Vi var på spadsereture alle tre dage og fødderne var måske lidt trætte til sidst. Jeg var i hvert fald god til at sidde stille søndag, da mor atter var tilbage i fædrelandet.

Torsdag aften spiste vi aftensmad med Heidi og Sidsel her på kollegiet, og om aftenen gik vi alle fire en lang tur i skoven. Mor fik udpeget alle buskene med blåbær, brombær og skovjordbær, så vi har nok at glæde os til her hen over sommeren. Det var nu meget godt med mor som turvejleder, for der er jo næsten ingen grænser for hvad hun kan genkende, når det kommer til flora såvel som fauna.
"Hør piger, det er munken! Det kan I da godt høre - det er den, der sige piiif piiiiiiif piiif, sådan lidt skarpere end solsorten og lidt kortere tid af gangen - ja. Dér var den igen!"

Fredag var vores hele lange dag sammen, så den skulle bruges på at vandre rundt i byen. Her er mor på trappen ved Mensa-bygningen. Ja- det er den med schnitzel-kantinen.
Efter vi havde været rundt omkring i de bygninger, hvor jeg har undervisning, gik vi op i Oberstadt. Eller - vi tog naturligvis elevatoren derop! Og så var det ellers bakke op og bakke ned - med små korte skridt hele vejen op til slottet. 
Det var især praktisk at mor stoppede op for at kigge på planter hele tiden - så behøvede man ikke at sige højt, at man havde brug for en pause.

Her har mor fundet murruder og andre spændende urter på muren oppe ved slottet.


Fredag aften spiste vi al den sushi vi kunne proppe i os til 15€ pr. mand. Det var dejligt som altid, og mor fik lov at spise al den tangsalat i verden, som hun længe har været godt hægen efter.
Efter maden gik vi os en tur langs med floden og kiggede på honningklistrede lindetræer - og da vi endelig fandt frem til en bus og kom tilbage til Wehrda, gik vi i brædderne lige med det samme.

Lørdag formiddag tog vi på udflugt til Kaiser Wilhelms Turm, som ligger oppe på toppen af Marburgs bjerge. Det var virkelig herligt at komme derop og se udsigten over hele byen. Samtidig kunne man også mærke vinden deroppe på toppen af verden, hvilket var umådeligt rart eftersom solen bagte ned og termometeret nok var oppe omkring de 30 grader.
Her er mor i vindueskarmen inde i tårnet. Der var masser af siddepladser til trætte damer på vej op ad de snoede trapper - fx var der også en fin bænk, "hvor Kaiser Wilhelm garanteret hår sat", som mor så fint sagde det. Det postulat må dog stå hen i det uvisse.

Efter vi havde været i tårnet, tog vi på skovtur i den botaniske have. Der var fyldt med børn, der var malede i hovederne og pølser på grill, thi der var sommerfest på netop denne herrens lørdag. Derfor kom vi også gratis ind. Nogle af pigerne var malet som prinsesser, andre havde også fået blå øjenskygge på - det var noget værre noget.
Men blomster og træer var der nu også masser af - og selvom vi både så den ene og den anden slags, og endda også mødte en hel andefamilie på tur, nåede vi nok ikke engang igennem en tredjedel af haven. Solen var varmere end rart var, og trætheden meldte sig ved firetiden, hvor vi atter vendte hjem til kollegiet.

Her er mor sammen med giganttræet Sequoiadendron Giganteum, også kaldet Mammutbaum, som er den slags kæmpestore træer, der kan vokse sig helt ind i himlen og blive brede nok til, at man kan udhule dem og lade biler køre igennem. Det er ikke så lidt!


Men nu skal beretningen slutte. Mor blev sat på toget hjem lørdag aften med kys og kram - og et på gensyn, for vi ses jo lige om lidt igen!