Den magiske bønne vokser og vokser. Den er blevet meget lang, og et lille nyt blad er på vej. Snart skal den have en støttepind fra skoven. Sidsel får lov at passe den mens jeg er på ferie i Danmark, og jeg tror hun glæder sig til det.
Det er dejligt med sådan en grøn plante. Og det har endda været endnu bedre de sidste dage, hvor bønnen har haft selskab af blomsterne fra engen hjemme i Aarup. Måske var det engkabbelejerne og engblommerne, der fik mine drømme skruet ind på Aalborgvej 991 i nat. Det var et godt gensyn. Vi var der allesammen og selvom det så lidt anderledes ud end dengang, var det stadig så hjemmevant som nogensinde, at gå rundt på bare tæer i huset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar